Bu kliniğe burada henüz yorum yapılmamış. İlk siz yazabilirsiniz.
Astrid Sørensen
Det er svært at føle sig behandlet ordentligt når man får tid kl. 20, først kommer ind 20:53 som er få minutter før apoteket lukker... Og at der så er falsk markedsføring på Google med et restaurant apotek der lukker kl. 00:00 hjælper ikke på hvor værdiløst det føltes at blive håndteret her. Nu får jeg ingen hjælp før i morgen. Så hele turen var bare spildt. Sygt at man i Danmark med et "velfærdssamfund" stadig ikke har indbyggede apoteker ved sygehusene, og omvendt, læger der er tilgængelige til hurtige tilseelser på apoteker. Det er 2026, og der var bedre levevilkår i 2006 i forhold til vores sundhedsvæsen. Sygt.
Enormt dårlig service. Kun en sandwich morgen middag og aften. Alt er smurt om morgenen. Du skal være indlagt over 1 døgn, for at få mad. Flere af personalet ved mindre end alm mennesker du bliver overvåget når du tager dit medicin.
Man føler sig som en forbryder. Læger med kraftig accent som jeg ikke kan forstå, da jeg har kunstige hørelser på begge ører. Empatisk er et ord de ikke kender.
Mange tak for omsorgen på øre-næse-hals-afdelingen. Lægerne, sygeplejerskerne og alle, der arbejder der, er engle. Tak for omsorgen og støtten i forbindelse med operationen.
Sygeplejerskerne på opvågningsstuen var også helt fantastiske. Tak. Takket være jer kom jeg godt igennem operationen og hele rekonvalescensen. Der var ikke problem med at tale på engelsk.
I er fantastiske. ❤️❤️❤️❤️❤️❤️
Randers sygehus har fået den værste narkose læge. Hun stak nålen i ryggen 5-6 gange fordi hun ikke kunne ramme rigtigt, så jeg kastede op af smerte. Sygeplejersken sagde at de nye også skulle have en chance.
Forfærdelig oplevelse!
Ærlig talt syntes jeg at behandlingen er god nok, og min oplevelse af diverse læger er i orden. Men tonen fra det omkringværende personale er ofte under al kritik. Sygeplejersker der snerrer og kaster om sig med diagnoser og søforklaringer, for at slippe for at tage hånd om reelle spørgsmål. Receptionister der er direkte uvenlige, spydige og uinteresserede i at hjælpe en videre. Det kræver tålmodighed og overskud at komme her som syg, hvilket man desværre sjældent har i den situation. Jeg er selv meget ked af mine oplevelser der.
Min kæreste indlægges med tegn på blodprop i hjernen.
Efterfølgende viste det sig, at det kun var en forbigående blodprop (TCI), men først meget senere.
Det fandt lægen ikke ud af, og da jeg spurgte om det kunne være det, svarede hun “Nej, for så passer symptomerne ikke”.
Min kæreste havde fra et tidligere “anfald” 3 uger forinden, et slapt ben med dropfod.
Hun svarede også da jeg spurgte om TCI kunne ses på en skanning “Ja!”
Det burde have været “Nej”.
Hun hæftede sig slet ikke ved den ekstreme hovedpine, halvsidige tab af syn, halvsidig lammelse af arm og ben, øjnene der var rullet helt op.
Fordi der var et dårligt ben og 10 min, hvor han slet ikke bevægede sig, blev alt slået sammen, og konklusionen var “Vi kan udelukke epilepsi”.
Heller ikke det anfald 3 uger før, eller den nævnte hjerteflimmer fik nogen betydning.
Så hvis du ender her, så held og lykke, håber du er rask nok til at overleve.
Vi har for det meste altid fået en god og professionel rådgivning og behandling, der har været nogle svipsere, men ikke livstruende. De har travlt, som på stort set alle sygehuse, men de forsøger at gøre det så godt som nu det kan lade sig gøre.
