Bu kliniğe burada henüz yorum yapılmamış. İlk siz yazabilirsiniz.
Anders Have
For 7,5 år siden fik jeg udført en hårtransplantation hos Poseidon Klinikken. På det tidspunkt var det langt fra så udbredt at rejse til udlandet for at få foretaget indgrebet, og derfor var det afgørende for mig at finde en klinik med høj faglig integritet, æstetisk forståelse og dokumenteret ekspertise. Beslutningen var ikke spontan — den var resultatet af flere års overvejelser, research og et oprigtigt ønske om et resultat, der ikke blot ville se godt ud på kort sigt, men som ville holde naturligt resten af livet.
I begyndelsen var jeg en smule tilbageholdende i forhold til den hårlinje, lægen anbefalede. Min egen umiddelbare forestilling var, at den kunne placeres en anelse lavere. I dag står det dog fuldstændig klart for mig, at klinikkens vurdering var præget af en langt større erfaring, æstetisk dømmekraft og forståelse for den naturlige aldringsproces, end jeg selv havde på det tidspunkt. De tænkte ikke kun på, hvordan det ville se ud nu — men hvordan det ville se ud om 5, 10 og 20 år. Det vidner om en sjælden grad af professionalisme og ansvarlighed.
Nu, næsten 8 år senere, og som snart 38-årig, har jeg et resultat, der fremstår fuldstændig naturligt, harmonisk og alderssvarende. Min hårfylde er markant tættere og mere veldefineret, end man ser hos langt de fleste mænd — selv mange, der er yngre end mig. Det ser ikke “transplanteret” ud. Det ser bare ud som mit eget hår — præcis som det skal.
Det, jeg værdsætter allermest, er, at klinikken ikke blot leverede et teknisk flot resultat, men traf beslutninger ud fra, hvad der ville være rigtigt for mig på lang sigt — også selvom det ikke nødvendigvis var det, jeg selv troede, jeg ønskede dengang. Det kræver både faglig selvtillid og ægte integritet.
Jeg er i dag oprigtigt taknemmelig for, at jeg valgte at stole på deres ekspertise. Resultatet har været stabilt, naturligt og æstetisk overbevisende gennem alle årene, og det er en beslutning, jeg uden tvivl ville træffe igen.
SUPER GODT RESULTAT
Jeg fik i sidste uge udført en større hårtransplantation på Poseidon Klinikken.
Udtagning og transplantation af hår blev udført af en erfaren læge, hvad der var hovedårsagen til at jeg valgte Poseidon.
Behandlingen, der tog 11 timer for 5657 hår, blev udført professionelt og meget omhyggeligt, og jeg følte mig tryg og godt behandlet af hele teamet.
Der blev udtaget knap 3% flere hår end forventet muligt, og alle udtagne hår blev transplanteret igen som en selvfølgelighed og uden vi skulle tale økonomi. For mig var det et billede på min generelle oplevelse, at dagens formål primært var at skabe det bedst mulige resultat for mig.
Udtagning og transplantation af hår blev afsluttet med lysbehandling for en hurtigere heling, og her 7 dage efter behandlingen er min hovedbund pænt helet og jeg ser faktisk helt normal ud igen allerede.
Der er stor tæthed i det transplanterede hår og det ser virkeligt godt og naturligt ud, så jeg er super tilfreds med resultatet.
Jeg fik en meget udførlig vejledning fra Poseidon Klinikken omkring forholdsregler før behandling og efter behandling, så jeg ikke har været i tvivl i forløbet, om hvad jeg måtte og kunne forvente i tiden før og efter behandlingen, komplet med personlige dagsskemaer og instruktioner.
På behandlingsdagen fik jeg udleveret en komplet pakke med den medicin, saltvandsopløsning, forstøver og babyshampoo, som indgår i efterbehandlingen, så jeg bare har skulle følge vejledningen.
Det gjorde ikke ondt at få udtaget og transplanteret håret og jeg var så afslappet, at jeg tror jeg sov halvdelen af tiden. Det gjorde lidt ondt at blive bedøvet, men det tog måske 5 minutter.
Ved en større hårtransplantation som min, skal man være indstillet på, at behandlingen forudsætter at alt ens hår trimmes helt af. Jeg var før behandlingen meget bekymret for, hvordan mit hoved ville komme til at se ud uden hår, men det ser altså også pænt ud uden, hvad jeg tror det vil gøre for de fleste. Jeg har skæg, og det synes jeg passer godt til mit nye ultra korte hår look, og det kan måske være en plan for andre, at lade skægget stå før deres hårtransplantation.
Efter behandlingen har jeg været ret øm i "donorområdet" hvor håret blev udtaget. Det sværeste har været at få sovet godt uden at lægge på det transplanterede hår, hvad man ikke må de første 6 dage.
Man skal helt klart tage fri eller arbejde hjemmefra den første uge efter behandlingen, så man kan komme sig og behandle det transplanterede hår (hver halve time!) som forudsat.
Jeg ser nu frem til, at min hovedbund heler helt op og se mit hår vokse ud igen.
Herfra de varmeste anbefalinger til Poseidon Klinikken.
Jeg havde en rigtig god oplevelse hos Poseidon-Klinikken. Konsultationen var professionel og behagelig fra start til slut, og jeg følte mig godt informeret og tryg gennem hele forløbet. Der blev lyttet til mine spørgsmål, og jeg fik ærlige og klare svar. Kan varmt anbefales.
Jeg er da glad for at så mange virker tilfredse med klinikken og deres resultater. Jeg vil dog sige den modbydelighed og arroganthed jeg har oplevet på mail korrespondance er det vildeste jeg har oplevet. Jeg var absolut målløs. At en ubegavet receptionist der fx bruger myter der er debunked for over 10 år siden som fakta er et kæmpe redflag. At hun overhovedet kan konkludere noget som helst uden hverken billeder eller en fysisk konsultation, fortæller mig alt om hvor uprofessionel (ikke nødvendigvis klinikken) men den ansatte er. Alene af den grund melder jeg mig ud gør du ikke så held og lykke. 👏
Efter mange års usikkerhed omkring mit hår, fandt jeg endelig et sted, hvor jeg følte mig forstået og taget seriøst. I årevis har jeg kæmpet med tvivlsomt hår, og det har påvirket min selvtillid mere, end jeg ville indrømme. Behandlingen har ikke bare forbedret mit hår – det har givet mig selvtilliden tilbage.
Jeg fik foretaget en hårtransplantation i marts 2018. Jeg skrev dengang, kort efter transplantationen, en anmeldelse af den ekstremt professionelle behandling jeg havde oplevet og lovede at vende tilbage når jeg havde det endelige resultat - og det har jeg nu.
Jeg SÅ tilfreds med resultatet som er gået over alt forventning og jeg er føler at det er en af de mest værdifulde ting man overhovedet kan bruge penge på hvis man ikke er tilfreds med sit hår som det er.
Værdien af at jeg ikke længere kigger i spejlet på en hårgrænse der bliver bliver værre dag for dag, og af at jeg ikke længere tænker på belysningen hver gang jeg skal ha' taget et billede, og af at jeg ikke længere undgår at gå i vandet om sommeren fordi at håret ser endnu mere tyndt ud når det er vådt, må siges at være pengene værd og langt mere til!
Holdet fra Poseidon-klinikken er ikke alene søde, vidende og professionelle, de laver også de bedste resultater jeg har set! Jeg kan kun give Poseidon-klinikken den allerbedste anbefaling!
Min mand har lige fået lavet en hårtransplantation hos Poseidon Klinikken, og han er bare blevet så flot 😍 Vi har begge længe snakket om at han skulle få lavet det, da han altid har haft meget høje tindinger og med årene også har fået tyndere og tyndere hår på toppen.
I december tog vi ind til klinikken og snakkede om hvad mulighederne var, her fik vi fortalt, at han kunne få en hårtransplantation allerede i januar. Han har som sagt, fået sin operation nu, og det er bare så flot! Jeg er helt nyforelsket i ham igen, og jeg kan tydeligt se, at min mand selvtillid er vokset markant.
Jeg var ovre på klinikken for 3 mdr siden og få sat nogle nye hårsække i min hovedbund. pga min kroniske sygdom. Jeg har aldrig prøvet den slags før, men hold da op, hvor var det en fantastisk oplevelse. Helt fra første telefonsamtale og til jeg sagde farvel. Kanon service og fantastisk søde og forstående læger og sygeplejersker. Jeg fik både min egen parkeringsplads inde på deres egen grund, lækkert sund middagsmad og en pose med mad og drikke til hjemturen til Varde.
Hvis i tænker på at få lavet hårtransplantationer, så er denne klinik virkelig et besøg værd. I vil ikke fortryde det.