Bu kliniğe burada henüz yorum yapılmamış. İlk siz yazabilirsiniz.
Dorthe andersen
Top professionelt set up - fra at blive dryppet - til undersøgelse og operation super tagen vare på. Selve grå stær operationen foregik i dunkelt rum, i en meget behagelig "tandlægestol", med et tungt tæppe over. Jeg forsvandt helt ned i den behagelige stol og var helt tryg da øjenlægen gik i gang med operationen. Han benævnte hele tiden, hvad han gjorde, hvilket betød, at operationen føltes tryg og sikker. En tillægsgevinst var, at der er de smukkeste farver og "kunstinstallationer" under indgrebet- det var som at lægge og være med i en stor fantastisk Kusama installation - eller være på teamlab Planets. Så fantastisk! Tak for både før, under og efter!
Mistænkeliggørelse, så nedgørelse og endelig indrømmelse. Spild af tid med lang tids brug af psykologisk pinsel som bestod af mistænkeliggørelse, minimering, degradering fra start af.
Stort ego. Lav ekspertise. Højst uprofessionelt.
Jeg var lige inde ved turnuslægen, Sandra, for en øjenproblematik jeg har fået ordnet igennem de sidste 9 år på Sjælland, uden problemer.
Jeg skulle desværre "kæmpe" meget med denne læge, som starter ud med mistænkeliggørelse som så bliver til nedgørelse og direkte mistro.
Der bruges utrolig lang tid på en svada om en metode eller middel, som godt nok tilhører en anden øjenproblematik, men som hun har en printet folder på.
Men det føler turnuslægen, Sandra, behov for at lire af selvom jeg allerede sidder målløs over hendes nedtrampning af mig lige fra start af, da hun træder ind i lokalet.
Jeg har fortalt hende at andre øjenlæger desuden en over øjenlæge på Hvidovre hospital, har sagt at der IKKE findes andre metoder end manuel hjælp ved lægens hånd til denne problemstilling.
Da hun er færdig med at tale om disse, til dels, irrelevante og tidspildende ting, så er der gået rum tid, hvor hun ellers kunne have undersøgt mig.
Det skal hun så endelig går i gang med undersøgelsen efter den lange monolog, så indrømmer hun at det ikke kan løses som hun først troede. Ved metoden fra folderen.
Hun skulle derimod i gang, som læge.
Havde hun skubbet sit eget personlige behov til side og arbejdet professionelt, som læge, samt lyttet MED EMPATI, SOM HUN KLART MANGLER, så havde tingene gået lidt lettere.
Så det havde ikke taget så lang tid derinde heller.
Da jeg kom ud bad jeg om lov til at få Michael Lindholt, som læge, da jeg læser andre har gode erfaringer ved ham. Men det kunne man ikke bede om. Derfor kommer jeg ikke igen til denne klinik, da jeg ikke ønsker at lægge krop og dermed øjne til som prøvekanin igen, og få samme ubehagelige oplevelse som for lidt siden.
Sandra brugte heller ikke handsker, hvilket er meget uhygiejnisk. Det er IKKE nok med afspritning når man skal rode rundt inde i mine øjne.
Det er noget nær umuligt at komme igennem til dem.
I stedet for et normalt Kø-system på telefonen bliver man mødt med beskeden om at "alle linjer er i øjeblikket optaget. Prøv igen senere" hvorefter linjen afbrydes.
Dette kan stå på i mange dage, hvor man ikke lykkes at komme igennem. :(
Ved i har travlt, men et bedre køsystem er at ønske.
Kære Michael, Anne og alle I andre tålmodige og venlige mennesker. Det er min fødselsdag i dag, Men den bedste gave jeg nogensinde har fået, er at Michael 11. december 2024 oprerede mig for grå stær og samtidig gav mig nye linser, som fjernede min nærsynethed. Hurtigt, smertefrit og professionelt og stadig med plads til, at jeg var meget bange (jeg har aldrig før været så lydig overfor en mand, som jeg var de maks. 10 minutter, indgrebet varede). I dag ser jeg lige så godt som da jeg var et barn - inden jeg blev nærsynet. Plæneharen ved vores højhus hoppede fordi mit vindue her til morgen. Før ville jeg have gættet, at det var den på de hoppende bevægelser og den hvide dusk bagpå. I dag så jeg alle detaljer på laaaaang afstand, de mørkere partier på øren og ben, det smukke farvespil i pelsen, de store klare øjne. Hver ny dag jubler jeg over mit nye syn og min brilleløse frihed udendørs, hvor jeg altid helst har villet føle mig fri. Tusind mange tak til Øjenklinikken Aros og ikke mindst Michael, som tog mine ønsker alvorligt. Kh Leni
Fantastisk oplevelse med processen før, under og efter min operation hvor jeg fik fjernet overskydende hud på øjenlåg.
Det var en tryg og god oplevelse, og kirugen Sandra har lavet det flotteste resultat. Arrene er så fine og ligger så rigtigt, at her efter 2 uger er de nærmest usynlige. Mange tak for det fine resultat og gode behandling.
Jeg blev ringet op af en meget venlig sekretær angående tidsbestilling, og der var lige en afbestilling 3 dage senere, som jeg fik lov at overtage.
Den unge optiker, der lavede de indledende undersøgelser, og assistenten, der dryppede mine øjne, var utrolig venlige og behagelige.
Og øjenlægen selv var omhyggelig og velformuleret mht undersøgelser og oplysninger. Jeg har tidligere mødt læger, der talte ned til mig, fordi jeg bare var en gammel kone. Det var ikke tilfældet her, og vi fik endda også lige fundet et par fælles interesser i
fuglestemmer og humor. Selv min oplysning om, at jeg var en af fattigrøvene og ikke selvbetaler, udløste kun en meget venlig bemærkning.
Så nu ser jeg frem til forundersøgelse og operation med noget mere sindsro end for en uge siden.
28. Juni 2022 kl. 21.41
Jeg har idag fået opereret 2.øje, og nu til aften er de fleste gener væk. Jeg kan læse på min tabletskærm uden briller!!! Og jeg kan se med begge øjne nu, - ikke kun med mit venstre øje.
Jeg var meget nervøs før 1.operation, men den gik over al forventning,. Totalt smertefri, og meget hurtigt overstået. I dag gik det lige så fint og hurtigt, og vi fik igen en hurtig snak om fugle. Nej ikke om hverken grå eller sorte stære, men om en gøg, jeg havde hørt i sidste uge, og igen fik jeg et godt grin med Michael Stæreforskrækker.
Jeg har kun mødt venlighed, forståelse og faglig dygtighed på klinikken, og giver den mine varmeste anbefalinger.
Kan kun give mine bedste anbefalinger til dette sted. Operation af grå stær på begge øjne samme dag. Professionelt, uden smerter og ubehag. Imødekommende personale og øjenlæge der forklarer ned i mindste detalje så man føler sig i trygge hænder både før , under og efter operationen. Har aldrig haft så godt et syn som nu Jeg glæder mig til at komme ud på golfbanen igen 🏌️♀️