Bu kliniğe burada henüz yorum yapılmamış. İlk siz yazabilirsiniz.
Phillip Gram Søbygge
Jeg var på besøg efter 7 måneder hvor jeg havde været på min akne piller og min hud begyndte at blive meget rød. jeg spørger så personen der hjælper mig hvornår min rødme skulle gå væk igen eftersom de piller kunne skabe en stor rødme i ens ansigt, og der siger vedkommende 1 måneds tid. 5 måneder senere er det stadig det samme.
En dygtig hudlæge, der imødekommer patienter med et smil, god humor, og forståelse for de opstillede problemer. Sygepleje personalet er også rigtig dygtige og imødekommende. Kan varmt anbefales herfra
Jeg var egentlig blevet henvist forkert af egen læge, men der blev virkelig taget godt imod mig og trods fejlen, forsøgte de stadig at vejlede så godt det lod sig gøre - og sørgede ovenikøbet for at henvise mig videre til rigtig behandler, så jeg var fri for at gå retur til lægen. Virkelig god oplevelse og helt tryg ved, hvis jeg en dag skulle for brug for deres hjælp til noget andet.
Jeg havde en tid hos hudlæge Jon Diernæs, men desværre blev mit barn akut sygt. Jeg forsøgte at kontakte klinikken telefonisk for at melde afbud, men kunne ikke komme igennem. Da min kæreste senere kom hjem og kunne tage sig af barnet, valgte jeg at møde op på klinikken – velvidende at jeg var forsinket – for at forklare situationen og give besked personligt.
Jeg blev mødt i receptionen, hvor jeg roligt og venligt forklarede, at jeg var ked af ikke at være mødt op til min tid, og at det skyldtes mit barns sygdom. Jeg nævnte også, at jeg havde forsøgt at ringe uden held.
Dagen efter modtog jeg en besked via patient portalen fra Jon Diernæs, hvor jeg blev anklaget for at møde op uden aftale og for at have klaget i klinikken midt i travlhed – noget jeg på ingen måde genkender. Jeg fremsatte ingen klage, men udtrykte blot forståelse for situationen og forklarede mit fravær.
Det virker desværre som om, at en ansat har videreformidlet en fejlagtig version af forløbet, hvilket jeg finder dybt utilfredsstillende og uprofessionelt.
Min oplevelse af klinikken er præget af lang ventetid, manglende forståelse for uforudsete situationer som sygdom i familien, og en håndtering af dialogen, som jeg ikke kan stå inde for. Jeg føler mig hverken hørt eller behandlet retfærdigt, og derfor kan jeg desværre ikke anbefale klinikken.
Jeg har egentlig følt mig godt behandlet og været glad for at komme i klinikken…..
indtil jeg pludselig bliver syg og aflyser min tid online 23 timer og 15 minutter før jeg skulle være der. Ikke muligt at kontakte over telefon da den er lukket efter jeg starter med at kaste op.. Får også bekræftelse på at aflysningen er modtaget. Dagen efter indløber der en regning på 500 kr for for sen aflysning.!! For sent med 45 minutter.??? Fuldstændig forrykt. Og fuldstændig ligeglade med at jeg trods alt meldte fra i god tid pga sygdom!! Ingen nåde overhovedet. Hende jeg talte med indrømmede endda at man ikke tager hensyn til sygdom.
Så pas på med at blive syg lige før din aftalte tid… eller endda et helt døgn inden…
Får så denne sms dagen efter dette er skevet:
Hej Bettina. Jeg har netop forsøgt at ringe for at snakke med dig, da jeg kan forstå, du er utilfreds med at skulle betale udeblivelsesgebyret, hvilket du ydermere også gør opmærksom på ifm din MobilePay-betaling. Jeg kan sagtens forstå din frustration, men vi er nødt til at sætte tidsskellet et sted, og her følger vi den overenskomst vi har med Regionen. Dette tidsskel er så til gengæld ens for alle vores patienter, hvilket vi synes er mest rimeligt. Du skal vide, at du altid er velkommen til at kontakte os igen mhp nye tider. MVH Charlotte Diernæs/praksismanager, Aalborg Hud- og Laserklinik
Kan selvfølgelig ikke svare sms men det kan jeg så gøre her:
Hej. Det er meget fint du forsøger at ringe selvom jeg ikke kan se hvad der er at tale om.
Jeg kunne forstå det hvis jeg bare var en person som misser aftaler og melder afbud i tide og utide. Men det er jeg ikke. JEG BLEV SYG!! Vil du virkelig fortælle mig at jeres klienter skal betale 500 kr hvis de bliver akut syge?
Det der nager mig allermest er at det er det absolut eneste sted jeg har været hvor der slet ingen forståelse er eller at man har empati for sygdom!! Jeg har altid oplevet andre steder at man ser på den enkelte situation. Er det sygdom eller andet man ikke selv er herre over så skal man ikke betale.
Jeg manglede 40 sølle minutter i at kunne melde afbud indenfor de 24 timer!!
Det er bare ikke okay i min verden. Det er ikke service men penge det drejer sig om. I havde masser af tid til at finde en anden som kunne få min tid i stedet for.
Så det bliver et nej tak til at bestille tider hos jer en anden gang. !
God oplevelse - sødt og imødekommende personale. Præcis i forhold til aftalte konsultationstid og undersøgelsen virkede kompetent, - fik en grundig vejledning i selv behandling af solskader. Eneste minus er den lange ventetid på den første konsultation, men det glæder jo desværre for alle speciallæger.
Nem at snakke med, spørger ind til forskellige man ikke har tænkt på der kan være med til at finde ud af hvad for et allergi der er at snakke om. Imødekommende og god oplevelse
Jeg fik en tid med kortere ventetid, end jeg havde regnet med. Selve behandlingen var meget professionel og klinikassistent og hudlæge var meget venlige og kunne svare på alle mine spørgsmål. Endvidere vil jeg også gerne rose det skriftlige materiale, som klinikken udleverede til mig. Herved kunne jeg selv læse om det videre forløb. Jeg kan varmt anbefale dette sted.