Thanks — your review is with our moderators and appears once it is checked.
No one has reviewed this clinic here yet. Yours would be the first.
Sebastian Simic
Har henover flere år døjet med smerter på daglig basis i venstre ben. Med hjælp fra Simon henover et par måneder, så tænker jeg nærmest ikke over det mere - og samtidig med det, så er jeg blevet langt mere bevægelig og stærk ! Han kan kun anbefales
Simon har hjulpet mig med at få styr på hvad jeg skal spise. Dette har været en kæmpe gamechanger i hvordan jeg har kunne træne 2x om dagen og stadig have energien. Dette har været med til jeg har kunne tabe min vægt og på samme tid bygge muskler. Kæmpe anbefaling herfra!
Min svigersøn opfordrede mig til at kontakte Simon, for at komme i gang med motion. Min svigersøn havde haft en positiv oplevelse med Simon. Min svigersøn havde i flere år haft udfordringer med sin ene skulder, og havde prøvet alt, uden virkning. Simon løste problemet med træning. Jeg er 72 år, og er vidende om at ens muskler viger med årene. Jeg har nu trænet 3 gange om ugen i næsten et år, og min muskelmasse er mærkbart forbedret, og jeg forsætter, kan ikke undvære det. Læg dertil at Simon er en behagelig person, nem at snakke med, og super professionel. Jeg kan på det varmeste anbefale ham👍😊
⭐⭐⭐⭐⭐
Jeg havde et 8x2-forløb med Simon, og det er uden tvivl de bedste penge, jeg har brugt længe! 💪
Jeg har i lang tid haft svært ved at holde en fast træningsrutine, især fordi jeg manglede nogen at træne med. Jeg besluttede, at det var tid til at prøve noget nyt, en personlig træner. Det er jo en investering i sig selv, så det skulle også være den rette person. Efter at have talt med flere forskellige trænere, var der fra første samtale med Simon en rigtig god kemi, og jeg følte mig tryg og motiveret fra start.
Under træningen kunne man tydeligt mærke, at Simon brænder for sit fag og virkelig ønsker at hjælpe folk med at nå deres mål. Han er utrolig professionel, laver gennemarbejdede madplaner, og sørger for god kommunikation, og så har han en app, hvor alt er samlet og nemt at følge.
Efter hver træning havde jeg masser af energi, også på de dage, hvor jeg næsten ingen havde inden. Træningen var aldrig kedelig, og jeg fik prøvet mange forskellige øvelser, som hjalp mig med at finde ud af, hvad jeg bedst kan lide, og at jeg faktisk er både stærkere og mere fleksibel, end jeg troede.
Det har været et kæmpe positivt boost at træne med Simon, og jeg ved allerede nu, at det ikke bliver sidste gang, jeg tager et forløb hos ham. Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger! 🙌
Selvom jeg ikke helt er i mål endnu, er jeg kommet meget længere, end hvor jeg startede og det føles virkelig godt! 💥
Tak for dig Simon ❤️
Kan ikke give nok stjerner. Han fortjener al den ros der findes. Efter at have brugt en formue på kiropraktor og fysioterapi igennem 1/2 år for en lænde discusprolaps, fandt jeg Simon og det var det bedste der nogensinde er sket. Ikke nok med at han med målrettet træning fik smerterne til at falde til ro, men han bevarede roen, håbet og optimismen på de dage hvor jeg selv synes det hele var øv grundet smerter. Så gik altid derfra med mod på dagen og “kampen mod prolapsen”. Er i dag i klar bedring. Operationen der var lige om hjørnet er aflyst og jeg nyder fortsat mine ugentlige træninger med Simon. Simon ved hvad han laver og han er ordentlig, professionel og et virkelig rart menneske at mødes med et par gange om ugen. Kæmpe anbefaling herfra
Jeg har brugt Simon op til mma-kamp. Som kampsportsatlet kæmper jeg tit med små skader, men efter at have arbejdet med Simon, er jeg 100% skadesfri for første gang i mange år.
Og samtidig i bedre fysisk form end nogensinde.
Simon er 100% til at tale med, og svarer hurtigt på spørgsmål og lignende.
Hvis du overvejer Simon, har han mine varmeste anbefalinger 🔥
De varmeste anbefalinger til Simon fra Min Træner
Vi opsøgte Simon, fordi vores søn Lukas på 16 år har skoliose. Fokus har fra start været at gøre Lukas stærk, stabil og tryg i sin krop, så han kan leve et godt og smertefrit liv med sin ryg. Det har Simon haft et meget klart og professionelt blik for. Lukas har desuden ADHD, autisme og nedsat kognitiv funktionsniveau, hvilket har gjort det ekstra vigtigt at finde en god træner til ham.
Simon arbejder meget fagligt og grundigt med sin træning. Han har på relativt kort tid fået Lukas i rigtig god fysisk form og opbygget en stærkere og mere stabil krop og ryg. Træningen er altid gennemtænkt, med stort fokus på korrekt teknik og sikkerhed, og øvelserne er tydeligt nøje udvalgt og tilpasset Lukas’ krop og udfordringer. Man mærker tydeligt, at Simon ved, hvad han laver.
Derudover er Simon helt fantastisk i sin måde at være sammen med Lukas på. Han er virkelig god til at håndtere Lukas’ autisme, har stor tålmodighed og tilpasser træningen til Lukas’ tempo, behov og dagsform. Han møder Lukas præcis dér, hvor han er, og formår at motivere ham på en måde, vi ikke har oplevet før. Lukas glæder sig hver gang til at komme til træning og har fået mere selvtillid.
Simon kombinerer høj faglighed med ro, tryghed og empati, og det har gjort en kæmpe forskel for Lukas – både fysisk og mentalt. Vi er meget taknemmelige og kan kun give vores allervarmeste anbefaling.
Jeg har fuldført mit træningsforløb hos MinTræner med Simon, og jeg er utroligt tilfreds med resultaterne.
Før jeg begyndte, led jeg af en knæskade, som påvirkede min dagligdag og begrænsede mine fysiske aktiviteter.
Gennem forløbet har Simon skræddersyet et træningsprogram, der ikke kun har hjulpet mig med at komme mig over skaden, men også styrket mit knæ og min generelle fysik.
En af de største fordele ved forløbet har været den mentale påvirkning. Træningen har givet mig en følelse af kontrol og velvære, og Simons motiverende tilgang har holdt mig engageret og fokuseret på mine mål.
Jeg har også bemærket en positiv effekt på min vægt og kropssammensætning, hvilket har øget min selvtillid og energiniveau.
Jeg har nået mine mål og føler mig bedre end nogensinde før.Jeg kan varmt anbefale MinTræner og Simon til alle, der søger professionel vejledning, uanset om det handler om skadesrehabilitering, vægttab eller generel træning.
Det har været en fantastisk oplevelse, og jeg er dybt taknemmelig for den støtte og ekspertise, jeg har modtaget.