Har været hos Amalielægerne siden de lå i Amaliegade, hvor Jette og Mogens ejede klinikken. Dengang blev jeg overfaldet i min seng, og fik undersøgt de fysiske skader. Mogens sagde at hvis der kom nogle problemer psykisk, skulle jeg tage kontakt igen. Jeg havde en periode på ½-1 år, hvor jeg ikke turde at gå ud af min dør, samt jeg får kvalme, opkast, svedture, flashback, søvnproblemer og humørsvingninger, og opsøger derfor læge igen. Dog er Jette og Mogens gået på pension, og klinikken blev overtaget af de nuværende ejere. Jeg fortæller dem om min symptomer, og får at vide at jeg bare har en dårlig periode. Alle mine symptomer går ikke væk efter en længere periode, og opsøger igen læge. Her får jeg at vide at det er lang tid siden at jeg blevet overfaldet, og bliver sendt hjem igen. Så går der igen en længere periode hvor flere af symptomerne bølger op og ned i forhold til styrke, og jeg opsøger igen læge. Her begynder man så at undersøge om jeg har nogle allergier samt jeg får noget medicin for angst. Man finder en mild laktose intolerance og ellers ingen andre allergier. Medicinen får mig til at kaste op. Jeg har ikke været sygemeldt under hele mit forløb, og har derfor prøvet at tage en uddannelse, hvilket førte mig til Aalborg. Alt uddannelse har jeg haft 40-50% fravær, men bliver ikke smidt ud, da jeg får lægeerklæringer. Da jeg kom herop, var der mangel på læger, og jeg endte beholde Amalielægerne. Alle mine symptomer bliver ved, og bølger frem og tilbage i styrke og søger igen læge. Her bliver jeg sendt til diverse scanninger, hvor man ikke umiddelbart finder noget. Vi når frem til at mine problemer nok bunder i noget psykisk, og jeg får henvisning til en psykolog. Uddannelse samt passe min sygdom eller symptomer tager alt tid, og får ikke bestilt psykolog. Dette fortsætter i en rum tid, og ved konsultationerne begynder de at sige at jeg skal skifte læge. Da hele processen har taget mange år, er jeg bange for at starte processen forfra, og vælger at blive. Mine symptomer forsætter, samt jeg ender i en situation hvor jeg over nogle år, bliver udsat for psykisk og fysisk vold. Ved hver konsultation, er der stadig et fokus på at jeg skal skifte læge, og det føles som om jeg er til gene. Jeg ender med at stoppe på uddannelse, da symptomerne aldrig forsvinder, men bliver hyppigere. Jeg bliver henvist til en psykiater, her er der et par års ventetid. Sygemelding er jeg ikke syg nok til. Hos Aalborg kommune, melder en rådgiver tilbage at man ikke kører med sygemelding, når man ringer ind for at melde sig syg, selvom jeg ligger med kvalme og opkast, og påpeger at mine arme og ben ikke er brækkede og jeg kan blive sanktioneret. Disse udtalelser støtter amalielægerne op om, mens jeg er på venteliste til psykiater.
Translated by Google
